Formandsskifte

Af Bodil Nielsen

Ved generalforsamlingen den 6. marts stoppede Lis Kornerup som formand efter 36 år på denne post. Hun ønskede selv, der kom yngre kræfter til, men tager heldigvis et nap med som suppleant, så vi forsat kan trække på hendes kompetencer.

Lis har været den perfekte formand, hun har uddelegeret opgaverne og har været en værdig repræsentant for foreningen. Hun har deltaget i alle foreningens aktiviteter og ved hvilke “tangenter” der skal trykkes på omkring kontakter mv.

Lis er regnskabskyndig og det har vores forskellige kasserere haft glæde af. Inden for træningstilbudene startede vi med svømning, derefter kom følgende på programmet:

  • Gymnastik
  • Siddende volleyball
  • Boccia
  • Idrætsmærkeprøverne
  • Stavgang

Dernæst har vi afholdt:

  • 6 svømmestævner, hvor også OL svømmere deltog
  • Venskabsstævner sammen med vores venskabsby: Waterbygden
  • Boccia stævner
  • Loppemarkeder
  • Tombolaer
  • Propaganda stævner
  • Fastelavnsfester
  • Sommer-/julefest
  • og i sin tid, da cafeteriet i Slagelse svømmehal var åben – klubaftner

Lis fik Lederprisen ved Slagelse Guld 2024. Et velfortjent “skulderklap”.

Lis har været den kompetente frivillige – imødekommende, engageret, kreativ, strategisk tænkende og omsorgsfuld.

Stor TAK til Lis Konnerup og velkommen til Britta Jensen.

<==== Lis, da det bliver offentlig gjort, hun er vinderen af Lederprisen ved Slagelse Guld 2024.

Lis sammen med Bodil efter en lang og god aften ved Slagelse Guld 2024.