Sælen Sælvig sætter straks i løb i den retning Tynde Tilde havde peget og rekvisitterne bevægede sig. Og Lange Lenny ser hurtigt på Tynde Tilde og styrter efter Sælvig. Der går et øjeblik, før det går op for Tynde Tilde, hvad der sker.

“Vent på mig!” råber Tynde Tilde med gråd i stemmen. “Jeg kan slet ikke lide at være alene, når der sker mærkelige ting og der er andre her, vi ikke ved hvem er.”

“Jeg er bange!” hvisker Tynde Tilde, da hun indhenter de andre. Tynde Tilde ryster over det hele og trækker vejret meget hurtigt nu. Hun sveder så meget, at det ser ud som om hun lige er kommet op af vandet.

“Hvad sker der” spørger Lange Lenny forskrækket, da han ser tilbage på Tynde Tilde. “Jeg ved det ikke.” siger Tynde Tilde. “Mit hjerte banker meget hurtigt og hårdt. Jeg tror, det kommer ud af brystkassen på mig lige om lidt. Og jeg er meget svimmel og har kvalme.”

“Jeg har slet ikke lyst til at være her.” “Det er alt for farligt.” Tynde Tilde hulker nu.

“Så, så…” siger Sælen Sælvig. “Tag nu ikke sådan på vej.” “Her er jo ikke nogle andre end os.”

“Sælvig, det kan Tynde Tilde ikke gøre for.” “Du ved udemærke godt at Tynde Tildes bror endnu ikke er kommet hjem fra den mission, han tog på for 3 år siden.”

“Tilde, kig på mig!” siger Lange Lenny bestemt. “Nu skal vi trække vejret sammen.” “Træk vejret ind og hold det lidt inden du puster det ud igennem næsen.” “Du skal trække vejret helt ned i maven. Hver gang!”

Tynde tilde prøver virkelig at trække vejret sammen med Lange Lenny og får det stille og roligt bedre igen.

“Tak, lange Lenny!” “Jeg troede, jeg skulle død af et hjerteanfald eller var ved at blive sindssyg.”

“Men det gjorde du heldigvis ikke Tilde.” “Husk nu at trække vejret helt ned i maven.” “Vi er her sammen med dig og vi efterlader dig ikke.”

“Nå'” siger Sælen Sælvig. Jeg kan ikke finde nogle spor, som viser, der overhovedet har været andre end os her.” “Altså bortset fra alle de ting, der ikke er ryddet op.”