“Dejlig er bassinet blå…” “Nej, det er vist ikke rigtigt…” “hmmm… hvordan er det nu den er…”

“Hov, hvad er det, derovre ved kanten?” spørger Tynde Tilde. “Eller hvem skulle jeg måske hellere sige?!”

“Hvor?” spørger Lange Lenny.

“Der henne. På kanten.” peger Tynde Tilde. “Hov?! Hvor blev vedkommende af?”

“Har du det ikke så godt Tilde?” “Du ser jo syner.” Lange Lenny ser bekymret på Tynde Tilde. “Du har også arbejdet virkelig meget i flere år efterhånden.” “Er det blevet for meget for dig?” “Er du meget stresset?”

“Jeg har det fint Lenny.” “Vi skal bare lige overstå denne mission, så kan jeg holde fri et par timer, inden jeg skal forberede mig på den næste mission.” “Men ja, jeg er har arbejdet meget. Og det kan jeg godt lide.”

“Du kan godt arbejde meget, men du er også nød til at lade din krop og især din hjerne få pauser ind imellem.” “Ellers ender du med slet ikke at kunne arbejde.” bryder Sælen Sælvig ind. “Og det er sjældent et godt tegn, hvis du begynder at få hallucinationer.” “Men jeg synes også, jeg hørte noget.” “Ligesom om, der var en, der sang.”

“Ikke også dig Sælvig!” næsten råber Lange Lenny. “Har du også arbejdet for meget og blev stresset?”

“Det tror jeg da ikke.” Siger Sælen Sælvig roligt.

“Jeg er altså heller ikke stresset,” siger Tynde Tilde. ” Jeg har som sagt bare arbejdet meget, men jeg det fint.”